Jeg fulgte dejlige Robert på hans 3-dages scoretogt - se med her!

Robert vil score en ny pige hver dag på Sølund Musik-Festival. Hans metode er 5 guldringe og 100 pct. selvtillid og charme

Robert kan noget med damer. Jeg har selv set det.

Der er gang i 30-årige Robert. Han har Downs syndrom og en selvtillid, de fleste kun tør drømme om. Han ved nemlig, hvordan man charmerer pigerne. Det kan jeg personligt bekræfte.

Robert har en klar plan. Han skal score en ny pige hver dag på den tre-dage lange festival for udviklingshæmmede i Skanderborg: Sølund Musik-Festival. Og han har en skarp fremgangsmåde. Han har nemlig købt en pakke med 5 guldhjerteringe til 10 kroner i Glitter.

- Piger kan jo godt lide smykker, siger han.

00:08

VIDEO: Her viser Robert ringene frem.

Luk video

Ringene bliver delt ud

De udkårne piger, der bliver bejlet til af Robert, får derfor en ring. Ringen er symbolet på, at man er blevet Roberts kæreste. Jeg talte med ham i tirsdags, hvor festivalen åbnede. Her fortalte han ivrigt om sine planer og viste sine ringe frem.

00:08

VIDEO: Skal du have ring på, Pernille?

Luk video

Der gik ikke fem minutter, før den første ring var givet bort. Og det blev mig, Pernille, der fik æren af at blive tirsdagskæresten. Se hvordan det gik til herunder:

00:15

VIDEO: Jeg fik æren af at blive tirsdagskæresten.

Luk video

Jeg spurgte inden da om, hvad det indebærer, når man er hans kæreste.

- Så skal man danse. Vi skal helt foran scenen, når Magtens Korridorer går på. Og så skal man kramme og kysse og sove i telt sammen, siger han.

Jeg tog gerne imod ringen. Hvem har ikke lyst til at få en ring af et menneske, der består af 100 procent kærlighedsenergi? Det er helt ærligt et af de bedste tilbud, jeg har fået længe. 

00:08

VIDEO: Sådan skal det forløbe, når man er på date med Robert.

Luk video

Han var dog indforstået med, at jeg nok ikke kunne kysse og sove i telt med ham. Men det gjorde ikke noget. Dagen efter ville han nemlig finde en anden kæreste, der gerne ville dele sovepose og liggeunderlag. 

00:09

VIDEO: Der er klare kæresteregler på festivalen.

Luk video

Intet behov for et kærestetelt

På Sølund Musik-Festival er der mange udviklingshæmmede, der får hjælp til at finde kærligheden i "Kæresteboden", hvor man kan få hjælp til at hænge en datingannonce op.

Så kan man mødes med hinanden, hvis man er interesseret - det er vel en form for analog Tinder.

Det var så sejt. Nu har jeg en rockerven!

Robert

Men Robert har slet ikke haft brug for hjælp til at finde dates i kærlighedsteltet. Da jeg mødtes med ham i onsdags, spurgte jeg, om jeg måtte se hans ringe igen, så jeg kunne få et billede af dem.

Men det kunne jeg ikke. Han havde allerede delt de resterende fire ringe ud.

Læs også Vaskeægte livsglæde: Se de bedste billeder fra Sølund

- Nå, det var hurtigt! Hvad hedder de udkårne piger så?, spørger jeg.

- Øhm... Det kan jeg ikke helt huske, svarer han.

- Nå for søren. Men så har du ikke nogen ringe at dele ud i morgen (torsdag, red.)?

- Næh... Så kan du jo være min kæreste igen!

Motorcykler og piger

00:12

VIDEO: Robert synes, motorcyklerne var rimelig seje.

Luk video

Robert må være de udviklingshæmmedes svar på Don Juan. For ham er det fedeste i verden henholdsvis rockere på motorcykler og damer. I tirsdags fik han to ture bag på en motorcykel.

- Det var så sejt. Nu har jeg en rockerven, sagde han.

00:10

VIDEO: Robert er sikker på, at jeg også synes, det var sejt.

Luk video

I går, torsdag, mødte jeg Robert igen. Han fortalte, at han for kort tid siden var gået op på en scene i et telt, hvor han dansede på livet løs.

Det var der piger i, sagde han samtidig med, at han slog sin karakteristiske latter op:

00:08

VIDEO: Hør Roberts karakteristiske grin.

Luk video

For ham, har dagene på Sølund Musik-Festival været nogle af de bedste nogensinde. Det kan jeg godt forstå.

Han glæder sig allerede til næste års festival. Jeg glæder mig også. Jeg tænker, at jeg skal være frivillig og ikke være på job. Så vil jeg hjælpe til i Kæresteboden. Og så skal jeg helt klart helt op ved scenen og danse amok sammen med Robert til Magtens Korridorer.

00:11 Luk video

Læs også Robert kørte motorcykel i Sølund: - Fedt at køre med drengene