- Jeg er meget overvældet
Dansk Folkepartis Mette Hjermind Dencker kunne ikke holde glæden tilbage
Humøret var højt hos DFs Mette Hjermind Dencker på rådhuset i Aarhus, da de personlige stemmer blev talt op her til aften.
- Jeg har været meget overvældet over alle de mennesker - over hundrede mennesker, der har hjulpet mig i denne her valgkamp - og alle de mennesker, der har stemt på mig, siger hun.
Mette Hjermind Dencker blev valgt i Folketinget som nummer et af DFs østjyske kandidater
.
Hun fik 6.218 personlige stemmer i Østjylland, mens Hans Kristian Skibby, der fik andenflest i partiet, fik 4.992:
- Jeg havde slet ikke troet, jeg ville ryge ind som en klar nummer et med langt ned til næste, siger hun.
Hun glæder sig over et generelt kanon valg for Dansk Folkeparti:
- Jeg har det sådan, at vælgerne har talt, og de har valgt, at Dansk Folkeparti skal have maksimal politisk indflydelse, lyder det.
Se Mette Hjermind Denckers reaktion på valget i videoen øverst i artiklen.