- Jeg er en glad mand

AGF henter godt 51 mio. ved aktieemission

03:33

1 af 2

Fodboldklubben AGF har netop gennemført en aktieemission for at styrke økonomien. Nu er resultatet gjort op.

Klubben har solgt i alt 175.734.735 styk nye aktier, hvilket betyder, at der er solgt for 52,7 millioner kroner aktier. Fratrukket omkostninger giver emissionen dermed 51,1 millioner kroner i klubkassen.

- Jeg er en glad mand. Jeg synes, det er et flot resultat, vi har fået - særligt i forhold til det marked, vi er i, siger Lars Fournais, bestyrelsesformand hos Aarhus Elite A/S, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Spillere vil købe aktier i AGF

- Der har været en solid opbakning fra alle sider - fra investorer, sponsorer, fans, aktionærer, ambassadører for AGF, spillere, trænere og medarbejdere - har været imponerende, og det tager vi som et udtryk for, at der er tillid til den kurs, vi har valgt.

Klubben har samlet udbudt 279.332.388 aktier. Aktier, der sammenlagt kunne indbringe klubben 83,8 millioner kroner.

- Teoretisk set kunne beløbet være højere - det er korrekt - men det havde vi nu ikke set som realistisk. Målet har været omkring de 60 mio. kroner, og det er vi tæt på, siger Lars Fournais.

Se hele interviewet med Lars Fournais øverst - hør blandt andet hvad pengene kommer til at betyde for klubben.