Jazzer i fem dage

Riverboat Jazz Festival i Silkeborg er i fuld gang

00:55

Foto: Palle Hansen

1 af 2

Riverboat Jazz Festival, Danmarks ældste jazzfestival, blev i dag blæst i gang i Silkeborg.

Siden Riverboat Jazz Festival åbnede første gang i 1966 med tre små passagerbåde, der sejlede på en to timers sejlads op ad Gudenåen, er festivalen vokset til en begivenhed, der fylder noget mere i omfang.

I dag er den en af Nordeuropas største jazzfestivaler for klassisk jazz.

Se: Festival klar med program

Fredag klokken 15 åbnede borgmester Steen Vindum (V) festivalen med ordene:

- Vi har glædet os rigtig meget til at se jer og ikke mindst velkommen til jer, der er her for første gang. Jeg kan sige til jer, at I har noget at glæde jer til.

En, som ikke er til festivalen for første gang, er Britt Hansen. Hun har taget turen fra Lolland til Silkeborg for at høre jazzmusik.

Se også: Rekordbesøg på jazzfestival

- Jeg har taget turen herover, fordi jeg synes, at Silkeborg Jazz Festival er en af de mest fantastiske jazzfestivaler i hele Danmark, siger hun.

- Man hører jo en masse god musik. Jeg er kommet her siden 1997. Det er noget af det mest hyggelige at komme herover i Silkeborg. Her er så utroligt smukt, fortsætter hun.

Flere end 70 orkestre og solister optræder de næste fem dage for omkring 50.000 jazzfans.

Fansene kan blandt andet opleve Second Line Jazzband, Vintage Jazz Big Band & Caroline Wennergren, Bourbon Street Jazzband, The Revivalists og mange andre.

Se en video fra åbningen af festivalen øverst på siden. Videoen er filmet af Palle Hansen.