Japaner træner med AGF
Landsholdsspiller til prøvetræning
7. aug 2013, kl. 18:22
Mere end 30 dage gammel
Torsdag får Superligaklubben AGF besøg af en japansk landsholdsspiller, som skal til prøvetræning på Fredensvang.
25-årige Michihiro Yasuda har været to en halv sæsoner i hollandske Vitesse og har spillet 45 kampe i Æresdivisionen.
Han begår sig som back og er lige god med begge ben og i begge sider af banen.
Før han kom til Vitesse, spillede han i Gamba Osaka i den hjemlige liga. Han har spillet syv kampe for det japanske A-landshold og har deltaget i OL i Beijing i 2008 og ved U20-VM i 2007.
Nu træner han med AGF torsdag klokken 10 på Fredensvang. Det skriver AGF på klubbens egen hjemmeside.