Jakobs mor fængslet
Kærede afgørelsen til landsretten
En somalisk-født kvinde blev fredag middag varetægtsfængslet ved Retten i Viborg, sigtet for at bortføre sin egen søn, den 7-årige Jakob Hashi Jensen, som hun har mistet forældremyndigheden over.
Kvinden stak i sommer af med sin syvårige søn, og det blev til flere måneder under jorden, før kvinden tidligere på ugen dukkede op i en flygtningelejr ved Baexem på grænsen mellem Holland og Belgien.
Ud over den syvårige søn havde kvinden også drengens bror med under flugten. Kvinden har dog forældremyndigheden over broren.
Kvinden blev udleveret til Danmark torsdag, og herefter gik turen altså over politistationen og direkte i retten.
Kvinden kærede sin varetægtsfængsling - der foreløbig har en varighed på fire uger - på stedet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Den syvårige dreng bor nu hos sin far i Bryrup ved Silkeborg.
I sidste uge blev tre mænd sigtet for at hjælpe kvinden med at planlægge og gennemføre sin flug