Jagtet med kniv ud af butikken
To mænd efterlyses efter voldsomt røveri
Røveriet skete i aftes, hvor to mænd kom ind i butikken og råbte "Det er et røveri".
Den ene mand løb derefter med hævet kniv efter de ansatte og jagtede dem hele vejen gennem butikken og ud i baglokalet. Herefter forsynede de to mænd sig med kontanter og 40 kartoner cigaretter, hvorefter de forsvandt.
- Det var rigtig grimt og en brutal oplevelse for de ansatte, fortæller Sussi Søndergaard Ring, som er butikschef i Kiwi i Ebeltoft til TV2 | ØSTJYLLAND.
Der er tilkaldt psykologer og krisehjælp til de ansatte i butikken. De de under røverier gemte sig i baglokalet, ved man ikke, hvordan gerningsmændene forsvandt.
De to mænd er nu efterlyste. Begge er danskere, muskuløse og mellem 180 og 190 centimeter høje. De bar mørkt tøj, huer og handsker.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner til det voldsomme røveri.