Jagter mand med riffel

Truede med riffel og springkniv på hotel på Samsø

Foto: Colourbox

Foto: Google Maps

1 af 2

Østjyllands Politi efterlyser en mand bevæbnet med springkniv og riffel på Samsø. Manden har truet med våbnene på Flinchs Hotel i Tranebjerg.

Ekstra mandskab og hunde er fløjet til Samsø for at hjælpe med eftersøgningen, men beder om hjælp fra befolkningen.

Manden beskrives som arabisk af udseende, mellem 35 og 40 år gammel og slank af bygning.

Han er iført mørkt joggingtøj og vurderes til at være 165-170 centimeter høj.

Se: Falsk anmeldelse

Politiet mener, at manden stadig befinder sig på Samsø og vil derfor gerne høre fra folk, der har set personer, der passer på signalementet og ikke umiddelbart er kendt i området.

Manden har ifølge politiet sandsynligvis været på øen siden mandag eller tirsdag.