Jagter årets første julebranderter

Færdselspolitiet er på gaden for at stoppe bilister, der forsøger at køre årets første julebrandert hjem.

Rigspolitiets færdselsafdeling rykker i dag massivt ud på de østjyske veje.

Det skyldes, at bryggerierne præcis klokken 20.59 i aften frigiver årets første julebryg. Dermed er der traditionen tro dømt dødsdruk på de østjyske bodegaer, barer og diskoteker. Og lige så forudsigeligt er der mange, der forsøger at luske branderten hjem bag rattet i en bil.

Rigspolitiet venter dog ikke til i aften med at rykke ud med alkometre og løftede pegefingre. Mange vælger nemlig at knappe weekendens første øl op allerede ved fyraftenstid, og derfor indleder

færdselsbetjentene allerede dagens

spritrazzia i løbet af eftermiddagen.