Sound on/off

JAGTEN PÅ ANHOLT

I Kattegat lige mellem Jylland og Sverige ligger øen Anholt. Øen, der er hjemsted for lidt færre end 150 indbyggere, har en rig historie, som blandt andet rummer spor efter danske konger, blodige slag mellem Danmark og England, og myter om de berømte nordiske krigere, vikingerne.

De danske tropper marcherede langs vandet. Soldaternes støvler ramte skiftevis sandet, og det bløde underlag gjorde hvert skridt tungt. Omkring dem lød bragene fra kanoner og geværer, og i horisonten stod fjenden klar. Øen, der havde været på fremmede hænder de seneste to år, skulle tilbageerobres. Det var planen, men sådan gik det ikke. De danske soldater led et slemt nederlag til de engelske tropper, og Anholt forblev på fjendens hænder.

Slaget om Anholt i 1811 er blot en af mange spændende historier i fortællingen om kattegatøen Anholt. En fortælling, som historiker Casper Clemmensen og en gruppe metaldetektorførere besluttede sig for at dykke ned i.

- Lige siden jeg har været lille, har jeg hørt om de mystiske sagn og den ældste historie, der findes herude på Anholt, siger Casper Clemmensen. 

01:19 Luk video

Netop derfor er Casper Clemmensen gået på jagt på Anholt. Han har gravet sig ned i øens historie og forsøgt at finde spor fra dem, der gennem tiden har vandret på Anholts jord. 

Historikeren Casper Clemmensen og en gruppe metaldetektorførere har været rundt på Anholt for at undersøge øens historie. På kortet herunder kan du se, hvor på øen de har været, og hvad de har ledt efter:

Vikingerne på Anholt

Sagaerne fortæller om vældige søslag mellem norske og danske vikinger ud for Anholts kyster. Selvom der er dukket fund fra vikingetiden op på øen, så er den aldrig blevet officielt undersøgt, og man har aldrig fundet ud af, hvilken rolle Anholt spillede for vikingerne. Et fund i 1950'erne giver et praj om, hvor man kunne lede efter de første spor.

Den dag i dag er de nordiske lande stadig kendt verden over for en helt særlig periode i vores historie, vikingetiden. Med økser, sværd og de verdensberømte langbåde rejste vores forfædre ud i verden og efterlod spor hele vejen fra det sydlige Europa til Amerikas kyst.

Men det er ikke kun ude i den store verden, at sporene efter vikingerne kan ses den dag i dag. I Danmark bliver der også fundet spor efter de store krigere, og Anholt er ingen undtagelse. 

03:03 Luk video

Det er aldrig blevet endeligt bevist, at vikingerne holdt til på Anholt, men i nyere tid har flere fund peget på, at vores vilde forfædre kunne have haft en slags tilværelse på øen.

Historikeren Casper Clemmensen har blandt andet en teori om, at de norske vikinger under kong Harald Hårderåde brugte øen som base under deres angreb på de danske kyster.

- Ved kysten ud fra Nordstrand har man fundet kølen fra et norsk vikingeskib, og den her køl stammer faktisk fra slutningen af vikingetiden. Det passer faktisk med Harald Hårderåde, siger Casper Clemmensen.

Ved området langs Nordbjerg på Anholt blev et andet interessant vikingefund gjort i 1950'erne. En af de lokale beboere i området på den tid var meget historieinteresseret. Han lavede derfor sin egen lille udgravning i haven. Der fandt han utroligt nok en vikingegrav. Ovenpå graven var resterne af et bål, og inde i bålresterne fandt han en økse. 

03:46

VIDEO: Mød metaldetektorfører Jimmi, der har rigeligt med grej med til Anholt.

Luk video

Nationalmuseet kom straks til øen og anerkendte, at øksen var fra vikingetiden. En gruppe beboere på øen besluttede sig for at drille de historieinteresserede ved selv at placere en kobberkedel i graven, og da Nationalmuseet fandt de falske fund, troede de, at de havde fundet en vikingelandsby. De gik derfor i gang med at planlægge en større udgravning, i hvert fald indtil de lokale afslørede deres drillerier. 

- Det var man ikke særlig imponeret af på Nationalmuseet, og derfor blev hele udgravningen afskrevet som et fupnummer, og mysteriet blev simpelthen efterladt, siger Casper Clemmensen.

Sagn og myter fra Anholt er dog én ting, en anden er konkrete beviser på fortidens fortællinger. Nogle af de beviser håber Casper Clemmensen at finde, og derfor har han med sig til Anholt haft 30 metaldetektorførere. 

I løbet af en weekend afsøgte de 30 personer øen med deres bippende udstyr. Jagten ledte dem blandt andet ind i det fredede område ved Nordbjerg. Det selvsamme område, som vikingeøksen blev fundet i mange år tidligere.

Derfor var Casper Clemmensen og de håbefulde metaldetektorførere naturligvis også opsat på at finde flere beviser på vikingernes tilstedeværelse i området.

Hver gang der er et bip, så giver det et gip

Metaldetektorfører Niels Peter Gibe

Metaldetektorførerne bevægede sig ud i området ved Nordbjerg på jagten efter vikingespor, men de måtte væbne sig med tålmodighed. For selvom metaldetektorerne bippede om kap i området, så var det ikke ligefrem spor efter de mægtige krigere, der dukkede op.

02:18 Luk video

Heldigvis fandt de andet end metalskrammel i deres jagt efter vikingefund. Et øksehoved, som gruppen først troede stammede fra vikingetiden, blev gravet op. Det skulle dog senere vise sig at være fra 1800-tallet.

Et andet fund kunne tyde på at være noget tættere på vikingetiden, som Casper Clemmensen fortæller.

- Der blev fundet et kistebeslag ved Døberkilden, som ikke kunne dateres af Museum Østjylland, men som indikerer aktivitet i tidlig middelalder eller sen vikingetid, præcis som sagnene beretter.

Myter om kongefæstninger og skjulte skatte

Der er hverken borge eller slotte på Anholt i dag, men historiker Casper Clemmensen har fundet et dokument, der indikerer, at en dansk konge engang har haft en fæstning på Anholts top.

Konger, dronninger, store borge og royale slotte er nok ikke det første, man tænker på, når man taler om Anholt. Men en af de gamle myter på øen fortæller faktisk om en fæstning, der engang lå på øen, nærmere bestemt ved området omkring Sønderbjerg.

- Det, der er med området nu, er, at det er helt tilvokset. Det er ikke lige umiddelbart til, at der skulle ligge en borg herude, siger Casper Clemmensen. 

04:08 Luk video

Historien gik ifølge de gamle anholtere på, at det i 1960’erne, før området ved Sønderbjerg blev så tilvokset, som det er nu, var muligt at se ruinerne af en eller anden form for fæstning, der lå i området, når man fløj over øen. 

Præcis hvilken slags fæstning, der har været tale om, vides ikke. Men at der har været noget på øen, er nok ikke usandsynligt. Casper Clemmensen gik på jagt i en jordebog tilhørende Valdemar Sejr, som var konge i Danmark fra 1202 til 1241. 

Anholts gamle navn, Anund, står nævnt i Valdemar Sejrs Jordebog.

I den bog bliver navnet Anund nævnt sammen med ordet hus. Anund er Anholts gamle navn, som stammer helt tilbage fra vikingetiden. På det tidspunkt i middelalderen var et hus et stort sted, og højst sandsynligt også et befæstet sted.

Området omkring ruinerne var så ufremkommeligt for detektorførerne, at de ikke kunne undersøge det. Men flere af folkene sporede rester af, hvad der kunne have været palisadeværk, som løb langs en menneskabt grøft. 

En forsvunden skat

Myten om Kong Valdemars fæstning er ikke det eneste gamle mysterium, som Anholts historie byder på. En af de nok mest spændende og dramatiske fortællinger fra øens historie omhandler pirater og en skjult skat.

Denne historie tager sit udspring i året 1672, hvor øen midt i Kattegat blev angrebet af en stor svensk piratflåde. Piraterne var på jagt efter anholternes værdier.

De lokale havde dog en plan. Den gik ud på at give alle værdierne til øens præst, Hr. Jacob, og han skulle så begrave dem et sted, som kun han kendte til.

De svenske pirater vidste, hvad anholterne havde gjort, og derfor tog de præsten til fange.

- Nu var det sådan, at Hr. Jacob var en stædig mand. Derfor nægtede han simpelthen at fortælle, hvor han havde gravet skatten ned. Det ville piraterne ikke finde sig i, og derfor begyndte de simpelthen at torturere Hr. Jacob på grusomste vis, fortæller Casper Clemmensen.

Hr. Jacob holdt fast, og hemmeligheden om skatten tog han med sig i døden. Derfor er mysteriet om Hr. Jacobs skat den dag i dag stadig ikke løst. 

03:25 Luk video

Casper Clemmensen har dog en teori. På Anholdt er der nemlig et sted, der hedder Avlsskiftet.

- Nu ved jeg faktisk fra de gamle anholtere, at her på Avlsskiftet, stod der en æblelund, og det gamle ord for æble er abild. Derfor er jeg helt sikker på, at hvis vi skal finde Hr. Jacobs gamle skat, så er det her, siger Casper Clemmensen.

Det skulle dog vise sig ikke sådan lige til for Casper Clemmensen og metaldetektorførerne at finde den gamle skat. 

- Ved Abildskiftet kom vi til kort, da metaldetektorerne kun måler 30 centimeter ned i jorden, og der er brug for mindst at kunne se et par meter ned, før det giver mening. Så øens sunkne piratskatte hviler stadig trygt i Abildskiftet, fortæller Casper Clemmensen.

Sound on/off

Slaget om Anholt

I 1811 forsøger danskerne at tilbageerobre Anholt, som to år forinden er blevet besat af englænderne. Englænderne har taget hele den danske flåde, så de danske soldater må sejle fra Gjerrild til Anholt i interimistiske kanonbåde. Søofficer Jørgen Conrad De Falsen har ikke sørget for kanonbåde nok, så soldaterne tvinges til at efterlade deres proviant ved bredden i Gjerrild på Djursland. Trætte fra den lange sejlads lægger de til i Pakhusbugten den 27. marts.

Casper og metaldetektorførerne har ledt efter Anholts historie. De har været på jagt i vikingetiden, og de har ledt efter kongefæstninger og skjulte skatte. Men der er en periode i Anholts historie, som er mere blodig og vild, end det meste andet, der er fundet sted på øen.

Dette kapitel foregår meget tættere på vores egen tid. Vi spoler helt frem til begyndelsen af det 1800-tallet. Napoleonskrigene raser i Europa, og Danmark går ikke uden om den store konflikt. 

05:39 Luk video

I 1809 gik engelske tropper i land på Anholt. Øen var nu under engelsk besættelse, og der skulle gå to år, før de danske tropper forsøger at tage øen tilbage.

Den unge Jørgen Conrad de Falsen ledte de danske tropper ind i kamp mod englænderne, som havde besat Anholt.

I 1811 sejlede to danske officerer ved navn Conrad de Falsen og Ketil von Melsted med deres tropper mod Anholt. De Falsen var en ung officer, som var steget hurtigt i graderne.

- Hans far var i admiralitetet og havde alle de rigtige forbindelser, fortæller Casper Clemmensen. 

Melsted var modsat de Falsen en mere rutineret officer. Han var elsket af sine soldater, som fulgte ham med stor loyalitet.

04:21

Mød metaldetektorføreren Terese, der gravede det ene fund efter det andet op af sandet på Anholt.

Luk video

Melsted og De Falsen skulle efter planen gå i land med deres tropper tæt på Anholts fyrtårn, der var omgivet af det engelske Fort York. Men noget gik helt galt for de danske soldater. De fór vild i tågen ude på vandet og gik derfor i land meget længere nede på øen.

Dette var blot den første fejl af mange, der den dag skulle føre til et dansk nederlag i slaget om Anholt. Melsted mistede livet under slaget, og de Falsen nåede lige akkurat at flygte i tide.

Danskerne måtte opgive kampen om at få Anholt tilbage. Englændernes tilstedeværelse på øen fortsatte helt indtil fredsaftalen i 1814.

Stadig spor efter slaget

Det er nu over 200 år siden, at 34 danske soldater måtte lade livet ved Slaget om Anholt. Men sporene efter slaget er langt fra væk.

Casper Clemmensen og hans hold af metaldetektorfører kom for alvor på overarbejde, da de gennemsøgte strandene ved det gamle fyrtårn. 

03:18 Luk video

Detektorerne bippede derudaf og op fra sandet kom både musket- og kanonkugler. Men det måske mest opsigtsvækkende fund på stranden var slet ikke noget, der var blevet skudt mod fjenden.

03:31 Luk video

- Der er ikke nogen tvivl. Vi har simpelthen fundet en ornamentering fra de engelske marinesoldater, fortæller Casper Clemmensen. 

Ornamenteringen, som holdet fandt på stranden, havde udseende som en stjerne. Det skulle vise sig, at den slags blev brugt af de engelske Royal Marines i årene 1800 til 1812.  

Metaldetektorførerne fandt i sandet omkring fyrtårnet på Anholt en ornamentering fra de engelske marinesoldater.

Ornamenteringen var et blandt mange fund, som blev gjort på stranden. Og fundene tegnede et tydeligt billede af, hvad der var forgået på det sted for mere end 200 år siden.

- Det mest unikke fund i Ørkenen, var det samlede fundmateriale af kanonkugler, musketkugler og andet, de kæmpende havde efterladt. Det dannede et tragisk og blodigt billede af, hvad der egentlig var foregået derude den marts-dag i 1811, fortæller Casper Clemensen.

Jagten var en succes

Selv om piratskatten ikke blev fundet i denne omgang, var jagten på Anholts historie en succes for Casper Clemmensen og gruppen af metaldetektorførere. De ledte efter alt lige fra spor fra vikingetiden og op til Napoleonskrigene, hvilkede undervejs førte til over 100 fund.

- Sammenlagt var der flere end 100 fund fra Ørken-slaget såvel som Sønderbjerg, hvilket overraskede os alle meget og nærmest væltede det lille Anholt Museum, siger Casper Clemmensen.

 

WEBDOK af Alexander Ravn, juni 2017