Jagtede undvegne grise
Politi og Falck måtte mandag jagte omkring 200 grise, der var sluppet ud af en væltet lastbil ved Trustrup.
26. okt 2009, kl. 14:45
Mere end 30 dage gammel
En væltet lastbil med 200 svin lukkede i dag hovedvej 15 ved Trustrup mellem Tirstrup og Grenaa i flere timer. Uheldet skete, da lastbilen kom ud i den bløde rabat og chaufføren mistede herredømmet over vognen.
Ifølge politiet væltede lastbilen om på siden og ned af en skrænt, hvor de 200 svin slap ud og forsvandt ind i en nærliggende majsmark.
I flere timer måtte lokale, politiet og Falck lede efter grisene i marken. Omkring 20 grise blev aflivet og resten læsset om på en anden lastbil. Chaufføren kom ikke noget til ved uheldet.