Jagt er populært som aldrig før: Flot natur og fuldtræffere
Det er populært som aldrig før at gå på jagt efter en fasan, en hare eller et rådyr. Og 1. oktober er en helt særlig dag
I Danmark er der mere end 175.000 jægere, og det er faktisk det højeste antal, siden man begyndte at registrere jægere i 1941.
Søndag gik efterårsjagten for alvor ind blandt andet ved Randers, hvor en gruppe jægere med deres hunde var på jagt. For den 1. oktober er en helt særlig dag for jægerne.
Læs også
- Det er en stor dag, for det er der, at hovedparten af den spændende jagt, vi har i Danmark, begynder, siger Peter Kaae Schmidt, der er jagtleder fra Randers.
Den 1. oktober er nemlig dagen, hvor jagten på blandt andet harer, rådyr, ræve og fasaner går ind.
1. OKTOBER GÅR JAGTEN IND PÅ DISSE DYR:
- Kronhind
- Då og kalv
- Sikahind og kalv
- Råbuk
- Rå og lam
- Muflonfår og lam
- Vildsvinso og grise
- Hare
- Taffeland
- Troldand
- Bjergand
- Hvinand
- Havlit
- Edderfugl, han
- Sortand
- Fløjlsand
- Fasanhøne- og hane
- Blidshøne
- Skovsneppe
Kilde: TV SYD
Udover selve jagten betyder det gode selskab og naturen meget for jægerne.
- Vi har en fælles interesse. Vi vil ud og nyde den danske natur, og i dag (søndag, red.) er det fantastisk vejr, så det kunne ikke være meget bedre, siger jæger Nicholas Pheasant fra Randers.
På søndagens jagt blev det til fire fuldtræffere fra de 10 jægere fra Randers, som søndag var taget en tur i skoven sammen.
Du kan se mere fra søndagens jagt i videoen øverst på siden, og du kan også se mere i videoen herunder, som vi optog direkte på Facebook.