Seks tons affald samlet i hele Østjylland på blot én uge

Jægerne på Samsø var ude og jagte skrald. De var nogle af de østjyder, der brugte søndagen på at samle skrald

01:49

VIDEO: På Samsø var den lokale jægerforening ude for at samle affald op.

6,4 tons.

Så meget henkastet affald er der i løbet af ugen samlet rundt omkring i Østjylland.

Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling kulminerede søndag. Affaldsindsamlingen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som skal sætte fokus på det affald, der bliver kastet ud i naturen.

 Vi synes, der skal se ordentligt og pænt ud i naturen.

Søren Jørgensen, jæger

På Samsø var den lokale jægerforening ude for at samle affald op ligesom de foregående år.

- Vi synes, der skal se ordentligt og pænt ud i naturen. Derfor samles vi en gang om året, og går rundt langs med kysten og får ryddet op, siger Søren Jørgensen fra Samsø Jagtforening.

Læs også Skrald: Bliver der fundet TV, toiletbræt og gulvtæppe i naturen igen i år?

De fire fremmødte måtte trække hele læsset med at rydde de cirka otte kilometer strand for affald, som man normalt ikke finder på Samsøs strande.

For da to containerskibe i marts stødte sammen, drev der avocadoer og bananer op på stranden. De blev hurtigt samlet op af de lokale samsinger og øens turister. Men der var også en masse emballage, blandt andet pap og europaller, som også skyllede op. 

 

- Hvis ikke, der havde været det her uheld med de her containere, hvor der røg bananer og avocadoer ind, så havde vi kun haft den halve mængde, af det vi har samlet i dag, siger Lars Clausen, der er er jæger og skraldemand på Samsø.

Ifølge jægerne er både turisterne og samsingerne gode til at rydde op efter sig. Men de undrer sig over alt det affald, der kommer fra skibe. 

Læs også Ikke kun frugt skyllede op på stranden: Rikke fyldte sække med affald

- Vi samler rigtig meget affald hvert år. Jeg har faktisk en kammerat, som lige har været på fisketur på det gule rev. Alt hvad der var af affald på skibet, det smed de bare i havet, fortæller Søren Jørgensen.

- Det undrer mig sgu lidt, at de bare vil forurene deres arbejdsplads på den måde.

Ved affaldsindsamlingen i 2017 blev der bl.a. fundet:

Rustent løbehjul
Lyssværd
TV
Underbukser med mos på
En halv knallert
Computere
Afbrændt bil
Lyngby vase
Stegepande
Nødhammer til bus
Håndmixer
Et komplet spisestel i sølv (indberettet til Østjyllands Politi)
Stjålet pengeskab
Brugte bleer
Masser af hundelorteposer
Pålægsmaskine i original emballage
Drone
Stikkontakter
Gulvtæppe
Underbukser
Hundelorteposer
Brugte bleer
Kattehalsbånd
Hygiejnebind
Toiletbræt
Udbrændte sko
Enorm bunke reklamer smidt i naturen
Nummerplade til bil
Hashpibe
Maleri