Jægere er sat ind i jagten på skrigende måger

Tusindvis af beboere i det centrale Aarhus er plaget af larmen

02:00

1 af 2

Har du lange, hvide fjer. To vinger og et hæst skrig, så er det med at komme ud af Aarhus by.

Tirsdag indledte Aarhus Kommune nemlig jagten på de måger, der er en plage for tusindvis af beboere i det centrale Aarhus.

Kommunen har lavet aftaler med uddannede jægere, der skyder mågerne ned fra byens tage for at regulere bestanden af de larmende fugle.

- Vi har fået tilladelse til at skyde inde i byen, men rammer vi ved siden af, så skal vi helst ikke ødelægge folks glasruder eller tagrender. Det er det vigtigste, siger Per Evan Petersen, der er reguleringsjæger.

Trætte af støj: Indsats mod sølvmåger intensiveres

Sammen med 15 andre jægere griber han til våben mod mågeplagen, og selv om han ikke fik nogen på sigtekornet tirsdag, så fortsætter jagten.

Tilladelsen til at jagte måger i Aarhus gælder i første omgang til 15. april.

Se hele indslaget om mågejagten i videoen ovenfor.