Jacob er fundet

Ventes hjem til Silkeborg om kort tid

Foto: Privatfoto

Asylcenteret i Baexem i det sydøstlige hjørne af Holland tæt på grænsen til Tyskland og Belgien Foto: Google Street View

Baexem i det sydøsttlige Holland Foto: Google Maps

1 af 3

Den forsvundne 7-årige Jacob Hashi Jensen fra Silkeborg er fundet og ventes i løbet af kort tid genforenet med sin far, Anders Jensen, i Silkeborg. Jacob har det efter omstændighederne godt, oplyser politiet

Hollandsk politi anholdt i fredags Jacobs mor Kawsar Washi i en flygtningelejr i Baexem på grænsen mellem Holland og Belgien. Samtidig blev begge hendes børn - hvoraf den ene er Jacob - overdraget til de sociale myndigheder i Holland, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Drengen bor hos sin far, men har været forsvundet siden 4. juni, hvor hans somaliske mor var tildelt to timers samvær med sin søn. Siden har han ikke været sammen med sin far, Anders Jensen.

- Jeg er meget glad for nyheden. Nu handler det om at få Jakob hjem. Jeg ved endnu ikke, hvordan det vil foregå, siger Anders Jensen

Mor fængslet
Jacobs mor Kawsar Hashi er fængslet i Holland, og vil blive fremstillet for en hollandsk domstol i morgen tirsdag.

Midt- og Vestjyllands politi har via Rigspolitiet og Europol iværksat de nødvendige tiltag, så hun kan udleveres til retsforfølgning i Danmark.

Samtidig er der indledt en hjemsendelsessag for Jacob Hashi Jensen og hans bror.  

Der vides endnu ikke, hvornår Jakob vender tilbage til Silkeborg.

Se mere om Jacob i mandagens nyhedsudsendelse på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.