Jacob Bundsgaard går efter endnu en kommunal toppost
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard melder sig klar til at overtage kommunal toppost efter Venstre-mand.
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er kandidat til posten som den næste formand for Kommunernes Landsforening (KL).
Læs også
Det bekræfter han via sin pressechef over for Ritzau.
Meldingen kommer, efter at den hidtidige formand, Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), til dagbladet Nordvestnyt har slået fast, at han forlader posten.
- Det er nærmest forventeligt, at formandskabet skifter hvert fjerde år, siger Martin Damm.
Da rød blok efter kommunalvalget har flertal i KL's bestyrelse, ligger det fast, at den næste formand for interesseorganisationen bliver en socialdemokrat.
Læs også
Der er endnu ikke andre socialdemokrater, der har meldt deres kandidatur.