I løbet af de kommende måneder vil en ny bagerforretning på 1.800 kvadratmeter tage form på Langenæs i Århus.
.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at få gang i byggeriet og se planerne blive realiseret. Målet med den nye forretning er klart: Vi vil være Danmarks førende bagerforretning og trendsætter, når det gælder innovation og produktudvikling, fortæller bagermester Michael Spottag.
En lille café og drive-in, hvor kunderne kan købe brød fra bilvinduet, er blandt de tiltag, der skal gøre Langenæs Bageriet til en god forretning.
Bagermesteren forventer at slå dørene op til den nye butik i februar 2010.