J-dag i Østjylland: Politiet havde ekstra travlt i nat

Juleøllet er stærkt, og det giver som altid travlhed for politiet

1 af 2

I aftes faldt sneen i Østjylland. Sådan kaldes det i hvert fald, når julebryggen kommer på gaden – den såkaldte J-dag, og det giver altid fulde mennesker i bybilledet.

I år blev ingen undtagelse, og Østjyllands Politi melder da også om travlhed i nat. Dog mest i kategorien overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. 

Læs også 17-årig slået til jorden: Politiet søger vidner til overfald

- Vi havde eksempelvis en nede ude foran McDonalds ved 4-tiden en, der kaldte poltiet for nogle ’fucking idioter’. Han var kortvarigt anholdt, siger vagtchef Bo Christensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Derudover var flere på tværs af politikredsen inde og sove rusen ud.  

- Der er nogle, der har drukket sig så berusede, at de ikke kan tage vare på sig selv, siger vagtchefen. 

Læs også Øget vold mod p-vagter: Fire grove episoder den seneste måned

I de tilfælde slipper de dog for en sigtelse, og der er ikke tale om en anholdelse som sådan.

Ellers er meldingen fra politiet, at man trods lidt ekstra travlhed har oplevet, at de festglade gæster i nattelivet har opført sig pænt. Der har altså ikke været nogle alvorlige sager at berette om.