Iværksætterpris til Rønde Skole
Hædret for at præsentere naturvidenskab på en alternativ måde for de ældste elever.
1. okt 2004, kl. 12:28
Mere end 30 dage gammel
Et valgfag på Rønde Skole er blevet hædret for at omsætte abtrakt matematik til konkrete opfindelser.
Faget hedder 'Naturvidenskabeligt valgfag' og henvender sig skolens ældste elever, som har mulighed for at udtænke nye opfindelser og derefter omsætte idéerne til virkelighed.
Valgfaget er så stor en succes, at det er blev præmieret med uddannelsernes iværksætterpris. Manden, der har taget initiativet til faget, lærer Finn Skaarup Jensen, fik i går overrakt prisen af undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).
Ud over æren tog han også en check på 75.000 kroner med hjem fra København.