IT-mand må til lommerne
Skal betale million-erstatning til konkursbo
Vestre Landsret har mandag dømt stifteren af og direktøren det konkursramte tidligere børsnoterede selskab, Memory Card Technology, John Trolle til at betale en erstatning på 100 mio. kr. til konkursboet efter firmaet. Det oplyser Vestre Landsret mandag
Konkursboet Memory Card Technology havde nedlagt påstand om, at John Trolle som tidligere administrerende direktør og hovedaktionær, selskabets øvrige bestyrelsesmedlemmer og selskabets revisorer skulle betale erstatningen på 100 mio. kr.
Konkursboet hævdede således, at John Trolle, der havde foretaget regnskabsmanipulationer og var blevet straffet med fængsel i 6 år for bl.a. bedrageri af særlig grov beskaffenhed over for selskabets banker, var erstatningsansvarlig.
Det var endvidere konkursboets opfattelse, at selskabets øvrige bestyrelse og selskabets revisorer i forbindelse med deres arbejde havde handlet ansvarspådragende, selv om de ikke havde været bekendt med direktørens regnskabsmanipulationer.
Skal betale 100 mio. kr.
Landsretten har så nu dømt den tidligere administrerende direktør til at betale en erstatning på 100 mio. kr. til konkursboet.
Den tidligere bestyrelse er blevet frifundet. Landsretten mener ikke, at bestyrelsen har tilsidesat de dagældende regler i aktieselskabsloven om en bestyrelses pligter med hensyn til at sørge for selskabets forsvarlige organisation og til at sørge for, at dets finansielle og regnskabsmæssige forhold var i orden.
Revisionen er derimod blevet dømt til sammen med John Trolle at betale erstatningen på 100 mio. kr.. Landsretten fastslår, at revisorerne burde have givet to årsregnskaber forbehold både for værdiansættelsen af varebeholdningerne, idet man ikke havde været i stand til at kontrollere rigtigheden af opskrivningerne og dermed værdien af varebeholdningerne.
Fire revisorer fik en bøde
Revisornævnet idømte i maj 2009 de fire revisorer hver en bøde på 150.000 kr., fordi Revisornævnet vurderede, at revisorerne burde have taget forbehold i årsregnskaberne for 1998/1999 og 1999/2000 for værdiansættelsen af selskabets varebeholdninger og for værdien af et meget stort tilgodehavende hos en amerikansk debitor.
De største kreditorer i konkursboet var Danske Bank og Unibank, som på tidspunktet for selskabets betalingsstandsning i januar 2001 havde et samlet usikret tilgodehavende på mere end 500 mio. kr. Bankerne havde i forbindelse med långivningen været i besiddelse af selskabets årsregnskaber med blanke revisionspåtegninger samt selskabets kvartals- og halvårsregnskaber. Regnskaberne viste en meget stor omsætning og overskud.
Såvel bestyrelsen som revisionen var klar over, at der var problemer med at kontrollere rigtigheden af værdiansættelsen af selskabets varebeholdninger, men revisorerne havde i forbindelse med regnskabsaflæggelserne i 1999 og 2000 oplyst, at de havde kontrolleret opgørelserne, og at regnskaberne ville få en blank påtegning.
Efter konkursen viste det sig, at varebeholdningerne i de to regnskabsår var blevet opskrevet, og at der havde været fiktive handler, hvilket havde bevirket, at regnskaberne ikke havde været retvisende, og at selskabet ikke havde haft overskud.