IT-hjælp til virksomheder

Bibliotek er klar med hjælp til moms og fakturaer

Karin Worm og Susanne Madsen er bibliotekarer på Randers Bibliotek og hjælper hver dag borgere med både udlån af bøger og hjælp til kommunens Borgerservice.

Nu står de også snart til rådighed for virksomheder, som har brug for hjælp til stort og småt.

Det bliver muligt for virksomheder og foreninger at få vejledning til at indberette moms, starte virksomhed, ændre virksomhedsoplysninger eller sende en faktura til en offentlig myndighed.

- Det er ikke alle, der er helt fortrolige med computeren eller er klar over de digitale muligheder. Det er derfor Randers Bibliotek tilbyder it-hjælp til at bruge internettet til at kommunikere med det offentlige, siger Karin Worm og Susanne Madsen, bibliotekarer ved Randers Bibliotek, i en pressemeddelelse.

Den nye IT-hjælp til virksomheder træder i kraft fra november.