Issehoved skal sejle på Færøerne: Men ejer håber stadig på Samsø-rute

Passagerfærgen Issehoved, der har sejlet mellem Aarhus og Samsø, er lejet ud til drift på Færøerne. Men ejeren håber stadig på at sætte færgen ind på en rute mellem Aarhus og Samsø

Passagerfærgen med det pudsige navn M/F Issehoved, som i sommeren 2016 sejlede mellem Aarhus og Samsø, skal nu på et lille midlertidig ophold i Færøerne.

Det fortæller ejeren af færgen, Hans Froholdt, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg har chartret den ud til Færøerne. De skal bruge skibet i seks uger. Så kommer det tilbage i juni eller juli, siger Hans Froholdt. 

Vi vil gerne vil over og sejle mellem Samsø og Aarhus. Men vi nødt til at sikre det er bæredygtigt økonomisk

Hans Froholdt 

Oprindeligt havde Hans Froholdt, der er direktør i Sundsbusserne i Øresund, luftet tanken om at sætte Issehoved i drift mellem Samsø og Aarhus igen – på selv samme rute, som færgen sejlede på tilbage i sommeren 2016.

Hans Froholdt håber stadig, at Issehoved kan komme til at sejle mellem Samsø og Aarhus. Men der er brug for kapital ude fra, for at etablere en rute.

Læs også Færgemand køber Issehoved: Overvejer drift mellem Aarhus og Samsø

- Det er et problem at finde økonomisk støtte. Alle vil gerne støtte det moralsk, vi er blevet vel modtaget. Men der er ikke nogle midler at hente, siger Hans Froholdt. 

I øjeblikket er Issehoved ved at blive gjort klar, og på onsdag sejles færgen til Aarhus. Torsdag bliver færgen hejst ombord på et transportskib, der stævner ud med kurs mod Færøerne.

Ifølge den færøske radio- og tv-station kvf.fo skal Issehoved blandt andet afløse M/F Ternan, der normalt sejler mellem Tórshavn og Nólsoyargjørð, men har været på værft siden april.

Læs også Samsø-færgen har fået navn: M/F Issehoved

Færgen kommer tilbage til Danmark til sommer. I mens arbejder Hans Froholdt videre med planerne om en rute mellem Aarhus og Samsø. 

- Jeg håber, vi finder nogle glade mennesker, der har lyst til at lege med os. For vi vil gerne over og sejle mellem Samsø og Aarhus. Men vi er nødt til at sikre, det er bæredygtigt økonomisk, siger Hans Froholdt. 

03:15

Sommerne 2016 stod problemerne i kø for de folk, der drev ruten mellem Aarhus og Samsø. Issehoved løb ind i motorproblemer og senere på året måtte folkene bag Samsø Aarhus Expressen kaste håndklædet i ringen. Klippet er fra sommeren 2016, mens færgen havde motorproblemer.

Luk video