Islændinge overtager Scanvaegt
Den århusianske virksomhed Skanvaegt med 800 medarbejdere er solgt til den islandske koncern Marel.
Den familieejede industrivirksomhed Scanvaegt i Århus med 800 medarbejdere er solgt til den islandske koncern Marel. Dermed går to af verdens førende virksomheder inden for højteknologisk udstyr til fødevareindustrien sammen. De to virksomheder er næsten lige store.
Ejerne af Scanvaegt-koncernen, Lars Grundtvig og hans to sønner, sælger deres virksomhed til Marel, hvorfra salgsdirektør og viceadministrerende direktør Larus Asgeison fra Island flytter til Århus for en stå i spidsen for den nye virksomhed.
Her fortsætter Erik Steffensen som administrerende direktør for Scanvaegt og den øvrige ledelse.
Ifølge de første oplysninger vil begge firmaer fortsat operere på markedet med deres respektive firmanavne, og der er ikke planer om nedskæringer i forbindelse med handlen.