Ishak var skarp i sejr over georgiere

Søndag vandt Randers FC 3-0 over Lokomotiv Tbilisi, som holdet mødte på deres træningslejr i Spanien

Foto: Fotogruppen Objektiv

Foto: Randers FC

1 af 2

Randers FC er på træningslejr i Sydspanien, og sådan en byder traditionen tro på træningskampe. Søndag stod kronjyderne over for det georgiske mandskab Lokomotiv Tbilisi, og det blev en god oplevelse.

Allerede efter ti minutter bragte den svenske angriber Mikael Ishak sit hold foran, da han sparkede en returbold i kassen. Den kom efter en god afslutning fra den unge Mikkel Kallesøe. Og Ishak var slet ikke færdig.

Borring hælder til at blive i Randers FC

Blot 10 min. senere fordoblede han føringen med sin scoring til 2-0, og et kvarter derefter blev opgøret reelt afgjort.

Her sparkede Nicolai Poulsen 3-0 scoringen i netmaskerne. 2. halvleg var præget af mange udskiftninger fra begge hold, så der var ikke de store chancer eller sammenhængende spil.

For nylig spillede Randers FC ligeledes på træningslejren 0-0 mod Shakhtar Donetsk.