Ishak: Jeg bliver i Randers

Selvom han var skuffet over, ikke at blive solgt, er Mikael Ishak glad for at være i Randers FC, hvor han bliver efteråret ud

01:43

Mikael Ishak blev tidligere på sommeren kædet sammen med den græske storklub Panathinaikos. Grækerne var endda så lune på svenskeren, at de afgav et officielt bud til Randers FC.

Kronjyderne afviste dog buddet, hvilket fik den mørkhårede svensker til offentligt at udtrykke sin skuffelse over ikke at få lov at tage afsted. 

Men trods skuffelsen er Ishak glad for at være på BioNutria Park. 

[cke_placeholder_teaser_teaser:"{\"nid\":\"73396\"}"]

Læs også : Ekspert: Randers har hentet et par dyre drenge

- Jeg er mega glad for at være i Randers, og jeg synes det her er et perfekt sted for mig at være, siger han, inden han dog tilføjer.

- Jeg skal heller ikke lyve, jeg vil videre i min karriere på et tidspunkt. Hvornår det bliver, det må vi se på.

Transfervinduet lukker først d. 31. august, så der er stadig tid til at komme væk. Men den 23-årige svensker afviser, at der kommer til at ske noget på den front.

- Nej, jeg vil blive her.

Mikael Ishak og resten af Randers FC tager fredag imod Silkeborg IF. Kampen fløjtes i gang klokken 18:00.

Mikael Ishak fortæller mere om formen og humøret i videoen øverst på siden. 

Du kan se tirsdagens afsnit af Fodbold med Horup HER. Gæsterne denne uge er Glen Riddersholm og Ólafur Kristjánsson.