Isglatte veje på E45 og på Djursland
Bilister melder om langsom kørsel og flere biler i grøften
22. nov 2015, kl. 10:14
Mere end 30 dage gammel
Søndag morgen klokken 8.45 kom den første melding om en soloulykke på motorvej E45 i sydgående retning.
Her var en bilist snurret rundt og holdt med front mod køreretningen på motorvejen mellem afkørsel 47 Hadsten og afkørsel 46 Aarhus N.
Uheldet skyldtes formentlig de sne- og isglatte veje, og selv om bilen holdt i nødsporet, blev trafikken påvirket, da der lå vragdele på vejen.
Vejhjælpen har været på stedet og fjernet vragdelene.
Men bilister på motorvej E45 og ikke mindst Djurslands-motorvejen melder om meget isglatte veje.
Flere steder bliver der ikke kørt mere end 60 kilometer i timen på grund af det glatte føre.
Se video fra motorvej E45 søndag morgen.