Isabella forsøger sig med folkedans: Prøv at vende tæerne
Folkedanserforeninger har svært ved at tiltrække nye unge dansere
Mandag blev påsken rundet af med påskestævne i Bjerregrav ved Randers. I folkedans.
- Alle, der danser folkedans, smiler. Det er en glad dans, siger Lissa Skaaning, der er formand for Bjerregrav Folkedansere.
Men efterhånden bliver der færre glade folkedansere. Folkedanserforeningerne oplever, at der ikke kommer nye unge dansere til.
- Mange danser i skolerne og på gymnasierne, men de får andre interesser og så glider folkedansen ud. De bliver ikke ved, siger Lissa Skaaning.
Det afholder dog ikke TV2 ØSTJYLLANDS unge reporter, Isabella, fra at kaste sig ud i en swing om.
- Alle kan lære at danse folkedans, siger Lissa Skaaning.
Læs også
Folkedanseinstruktør i Bjerregrav Søren Erik Nissen tæller for.
- Prøv lige at vende tæerne ind mod mine, siger Søren Erik Nissen.
Og så kører det for Isabella.
Du kan se hendes evner ud i folkedans i videoen øverst.