Irske familier på parkeringsplads
En karavane af otte irske familier, har slået sig ned på en parkerings plads ved Graham Bellsvej i det nordlige Århus.
Gruppen fortæller til TV2 | Østjylland at de angiveligt ikke har fundet et sted hvor de kan campere. De siger de har forsøgt at finde en campingplads, men det har ifølge dem, ikke kunne lade sig gøre og derfor har de slået sig ned på parkeringspladsen.
Det irriterer en gruppe lastbilchauffører, der også bruger parkeringspladsen. De har nemlig fået svært ved at manøvrere rundt blandt de mange biler og campingvogne.
- De holder meget i vejen. Det her er en parkeringsplads - ikke en campingplads. De må finde et andet sted at være, siger lastbilchauffør Tommy Pedersen fra Århus
Politiet har ikke fået en anmeldelse fra ejeren og derfor vil de indtil videre ikke gøre noget.