Irming melder afbud til håndbold-VM
Den århusianske højreback melder afbud til Ulrik Wilbeks VM-trup
30. dec 2010, kl. 21:45
Mere end 30 dage gammel
Den kedelige meddelelse fra Kasper Irming forud for næste måneds VM-slutrunde skyldes en skade, som den 24-årige århusianer pådrog sig i pokalsemifinalen mod Team Tvis Holstebro i mandags
Irming fik et slag på skulderen, og det kræver nu en operation.
- Kasper Irming har læderet et ledbånd i højre skulder, og det kræver en øjeblikkelig operation, siger landstræner Ulrik Wilbek til DR Sporten.
Landstræneren har nu indkaldt Bjerringbro-Silkeborgs Simon Kristiansen til truppen, der samles i træningslejr i begyndelsen af januar.