Iraksoldater i Randers Regnskov

Uddannelsen af danske Irak-soldater skal foregå i den store randrusianske turistattraktion.

Randers Regnskov får ansvaret for en del af uddannelsen af en deling danske soldater, der skal til Irak. Regnskoven skal lære dem, hvordan de bedst undgår at få problemer med farlige edderkopper, slanger og skorpioner, skriver MetroXpress Århus.

De 10 soldater skal være udstationeret i en mindre by to timers kørsel nord for Iraks næststørste by Basra. Væk fra hovedlejrenkan den viden, som soldaterne får på et kursus i Randers være nyttig, skønner major Kim Norman.

- Vi har hørt fra kolleger, som har haft problemer med kryb i tøj og sko. Det er uhyre vigtigt at tage sine forholdsregler, også når det gælder slanger, skorpioner og andet kryb, siger han.

"Kryb og kravlkurset" i Randers Regnskov er ledet af regnskovens direktør Henrik Herold. Han har selv en fortid som officer vedingeniørtropperne og har været udsendt til eks-Jugoslavien.

- Det er vigtigt at tænke sig om og tage sine forholdsregler. Indføre elementære grundregler for, hvordan man håndterer frugt.

og grøntsager, og for eksempel checke sine støvler for skorpioner og sorte enker, siger Henrik Herold.

- Samtidig handler det om at afmystificere krybet. Sker det, at nogen en bliver bidt af en skorpion, tror mange at man dør efter et makrosekund. Men der er en række ting, man kan gøre, siger direktøren, der gratis stiller sig til rådighed for forsvaret.

Den viden, som de ti soldater får på kurset, skal gerne komme de øvrige danske soldater i Irak til gode.