iPad afslørede to tyve
Find My iPad hjalp politiet til at opklare indbrud
Find My iPad hjalp onsdag aften politiet med at finde frem til de gerningsmænd, der tidligere på dagen havde stjålet en taske fra en bil ved Føtex på Nygårdsvej i Højbjerg. I tasken var nemlig en iPad.
- Kvinden, som fik stjålet tasken fra sin bil, havde også bemærket en bil på parkeringspladsen ved Føtex. En bil, som kørte fra parkeringspladsen lige som hun kom ud fra butikken, siger politikommissær Vagn Martinussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Vi kunne derfor knytte både bil og iPad - via Find My iPad - til et hotel i Viby, og vi valgte derfor at ransage et hotelværelse.
Politiet fandt både kvindens taske og iPad på værelset. De to personer, som opholdt sig på hotelværelset - en 15-årige pige og en 21-årig mand - blev anholdt og sigtet i sagen.
Begge er løsladt efter afhøring.