Intet tog i ti år
Kæmpe regning kan være på vej
I ti år er der ikke kørt en eneste container med tog fra Grenaa Havn. Alligevel opretholder man Grenaabanen med den begrundelse, at den er nødvendig for godstrafikken.
Det er Norddjurs Kommune, der stiller krav om, at godstogene kan køre til Grenaa. Det giver udfordringer for den kommende letbane.
- Banen har det dårligt i øjeblikket, og det er der mange forklaringer på, Men vi vil have alle konkurrencemæssige muligheder, det vil sige både lastbiler og godstog. Vi vil ikke stilles konkurrencemæssigt dårligere. Det er pointen, siger Borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det krav betyder, at den kommende letbane skal bygges til også at kunne håndtere eventuelle godstog, og det går ud over de perroner, som allerede er i brug til letbanen.
En ombygning af de nuværende perroner ventes at løbe op i et endnu ukendt millionbeløb.
Se aftenens nyhedsindslag ovenfor.