Intet spor af bankrøver

En bankrøver forsvandt i går med 40.000 kroner fra Nordea-banken i Hjortshøj.

Politiet i Århus har kun få spor at gå efter, efter et bankrøveri i Hjortshøj sent i går eftermiddag.

En mand iklædt blå anorak og hvidt tørklæde truede personalet i Nordea-banken til at udlevere omkring 40.000 kroner i en plasticpose. Og så tog manden ellers flugten i en ældre, hvid Opel Kadett.

Overvågningskameraet fra banken har ikke givet nye oplysninger i sagen.

Århus Politi vil gerne høre fra folk, der har set noget, eventuelt den hvide Opel Kadett.