Intet nyt Museum Jorn
Vil nu overveje museum frem til 2015
Der er ikke et nyt Museum Jorn på vej i Silkeborg - i hvert fald ikke lige forløbig.
I Silkeborg går man nu i tænkeboks frem til midten af 2015. Der skal overvejes, hvilke behov der er for et nyt Museum Jorn. Det nuværende museum har eksisteret siden 1982.
- Mange steder har man bygget museer, hvor man først og fremmest har kigget på, hvad er det for en ramme, hvad er det for en bygning, man gerne vil have ud af det, og så har man opdaget, at besøgstallet, det er steget, hvorefter interessen er faldet igen. Vi vil gerne starte indefra og bevæge os ud. Hvad er det for et museum, vi gerne vil have? Hvad er det for et koncept, vi skal arbejde udfra? På baggrund af det kan vi så tegne det museum, Silkeborg har mest brug for, siger projektleder Simon Ostenfeld Pedersen til P4 Østjylland.