Intet nyt i voldtægtssag

Gerningsmand stadig på fri fod

Politiet leder fortsat efter spor, der kan føre dem til den gerningsmand, der i nat stod bag en grov voldtægt af en 27-årig kvinde på Dania Kollegiet på Finlandsgade nær Storcenter Nord i Aarhus.

Onsdag aften er der stadig intet spor efter gerningsmanden.

- Der er stadig ikke noget nyt, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Gerningsmanden beskrives som dansker, 175 centimeter høj, slank, mørkt kort hår, skægstubbe og iført hvid polo T-shirt og mørk stofjakke.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra folk, der kan hjælpe til opklarelsen.