Intet krav om at kigge på drabssag

Statsadvokaten vil ikke pålægge politiet at genoptage efterforskningen af 40 år gammelt drab i Højbjerg.

Statsadvokaten for Nord- og Østjylland vil ikke pålægge Østjyllands Politi at iværksætte nye efterforskninger i sagen om det snart 40 år gamle mord på Marie Lock-Hansen fra Højbjerg ved Århus.

Det sker til trods for, at forfatterne Lars Rørbæk og Jørgen Skovsted i bogen 'Den usandsynlige morder' kraftigt kritiserede politiets efterforskning af sagen.

Lars Rørbæk og Jørgen Skovsted skrev efterfølgende til statsadvokaten i et forsøg på, at få ham til at pålægge politiet at genoptage sagen.

Trods afslaget giver de to forfattere ikke op:

- Så må jeg jo forsøge ved Justitsministeriet. Jeg tror, myndighederne undervurderer vigtigheden af, at dette mord bliver opklaret, siger Lars Rørbæk.

<STRONG>LÆS OGSÅ:</STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16661">Statsadvokat får kritik af politi (25/1-06)</A>