International sensation
Er helt ukendte i Danmark
De er ganske ukendte i Danmark, men internationalt høster de stor succes. Flere millioner har klikket på deres musikvideoer på YouTube. For nylig spillede de for 10.000 mennesker i Stockholm, og i flere mellemøstlige lande bliver de behandlet som helte.
Bandet Li Dinê er fra Aarhus, og mandag aften optræder de i Go' Aften Østjylland.
Trioen består af to kammerater på henholdsvis 24 og 25 år - og så den ene af drengenes far på 57. De har alle kurdiske rødder, og det afspejler sig tydligt i musikken, der på én gang er traditionel mellemøstlig og moderne vestlig.
- Det er superfedt at lave noget, som ingen andre rigtigt har gjort. I og med at vi også er kurdere og samtidig bor i Danmark, så ligger det lige til højrebenet at lave den her slags musik. Det er vel en slags forlængelse af én selv, siger Samuel Sindi, der synger og rapper i bandet.
I klippet herover kan du høre nummeret "Take Me Home", der udkom som single den 19. august.
Du kan også se det i Go' Aften Østjylland mandag klokken 18.20 og 21.20.