Integrationsskak
Skakbrikker skal højne konconcentrationen
For at styrke de socialt udsatte boligområder i Randers Nord har fire folkeskoler været med i et integrationsprojekt, hvor blyant og viskelæder byttes ud med hest og bonde.
Skakbrikkerne skal hjælpe børnene med at højne koncentrationen og evnen til at give plads til andre.
Grunden til at netop skak er et godt middel til integration, skal findes i spillets popularitet - ikke i Danmark, men i udlandet.
- Skakspillet har en høj status og er velkendt i mange af de oprindelseslande, som vores tosprogende elever kommer fra. Derfor er det også en ukontroversiel aktivitet at sende sine børn til. Der er ikke noget omklædningsrum og der er ikke fysisk aktivitet, siger Mikkel Nørgaard, der er projektkoordinator i Dansk Skoleskak, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Efter en evaluering, skal Randers Kommune vurdere, om projektet skal gentages igen til næste år.
Se mere i indslaget ovenfor.