Ingen vold eller sammenstød

Politi beretter om to fredelige demonstrationer

Østjyllands Politi var i aftes på gaden for at holde styr på de mange demonstranter, som bevægede sig gennem Aarhus Midtby.

Der var varslet to demonstrationer - den ene en moddemonstration til den anden - og det fik politiets dialogbetjente i gule veste til at møde op akkompagneret af flere politivogne.

Betjentene fik dog ikke brug for skille demonstranterne fra hinanden. Den anti-islamiske forening Pegida og foreningen Aarhus for Mangfoldighed afholdt demonstrationer to forskellige steder, og det resultererede derfor ikke i nogle former for sammenstød.

Alt i alt to fredelige demonstrationer, lyder meldingen fra politiet:

- Vi takker arrangører og deltagere for god ro og orden under demonstrationerne, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge Østjyllands Politi var der mødt omkring 30 mennesker op ved Pegidas demonstration, der endte ved Sct. Pauls Kirkeplads.

På Rådhuspladsen, hvor Aarhus for Mangfoldighed samledes og holdt taler, deltog omkring 300 mennesker.