Ingen vil bo i præstegård – men den må ikke rives ned

Det koster et menighedsråd i Odder dyrt at holde en tom og forladt præstegård ved lige. Men kommunen mener, den skal blive stående.

01:27

VIDEO: Menighedsrådet har uden held forsøgt at sælge præstegården. Derfor søgte de om at rive den ned - igen uden held.

De seneste fem år har en gammel, slidt præstegård stået gabende tom i Odder, efter præsten flyttede ud.

Ingen vil købe den, og menighedsrådet føler sig efterhånden magtesløse. For de bruger 60.000 kroner om året på at holde en bygning ved lige, som ingen bruger.

Læs også Christina og Iván er gift - men har aldrig delt en krone

- Det er mange penge for os, når vi ikke har ikke noget at bruge den til, og vi heller ikke har nogen tro på, at kommende præster kommer til at bo her, siger Grethe Gammelmark, der er bestyrelsesmedlem i valgmenigheden, til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi har prøvet at sælge den til højskolen, men de var heller ikke interesseret, for de kunne også se, at den var alt for dyr at sætte i stand.

Dorit Thordahl Poulsen, næstformand, valgmenighedens bestyrelse

Derfor har de søgt om tilladelse til at rive den ned, men i sidste uge fik de afslag fra Odder Kommune, der mener, at bygningen er bevaringsværdig.

- Vi mener jo faktisk, at den er et vigtigt kulturmiljø, og at det i hvert fald skal overvejes nøje, inden man river den ned, siger Ole Lyngby Pedersen, der er formand for Miljø- og Teknikudvalget i Odder Kommune for Venstre, til TV2 ØSTJYLLAND.

Den gamle, slidte præstegård har stået gabende tom, siden præsten flyttede ud for fem år siden.

Umulig at komme af med

Indtil videre har kommunen givet sig selv et år til at vurdere, hvad der skal ske med den faldefærdige bygning.

- Det har vi gjort, fordi vi gerne vil vinde lidt tid, så ejeren får chancen for at finde alternative løsninger, siger Ole Lyngby Pedersen.

Præstegården i Odder trænger til en ordentlig overhaling. Ifølge menighedsrådet vil det koste fem millioner kroner at sætte den i stand. 

Selv mener menighedsrådet dog, at de har gjort alt, hvad de kunne for at afsætte præsteboligen.

- Vi har prøvet at sælge den til højskolen, men de var heller ikke interesseret, for de kunne også se, at den var alt for dyr at sætte i stand, siger Dorit Thordahl Poulsen, der er næstformand i valgmenighedens bestyrelse, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Køleskab på havn er fyldt med gratis mad

I præsteboligen har der blandt andet været problemer med rotter, og ifølge Dorit Thordahl Poulsen har en undersøgelse vist, at det vil koste omkring fem millioner at renovere den.

Præster siger nej tak til præstebolig

Det er ikke kun i Odder, at præsteboligen bliver fravalgt. På 10 år er næsten hver sjette præstebolig forsvundet, og det mener Præsteforeningen er ærgerligt.

- For os at se er det et vigtigt arbejdsredskab for præsten lokalt, som er med til at understrege, at præsten er nærværende og nemt tilgængelig i lokalsamfundet, siger Christen Staghøj Sinding, der er medlem af Præsteforeningens boligudvalg, til TV2 Østjylland.

01:34

Gudmund Rask Pedersen er flyttet 10 kilometer væk fra sin præstebolig. Men det betyder ikke, at de lokale i sognet går glip af noget, mener han. 

Luk video

En af de præster, der ikke længere bor i en præstebolig, er Gudmund Rask Pedersen. Han er præst i Vær Kirke ved Horsens, men er nu flyttet 10 kilometer væk.

- Det er for at komme på plads i vores eget hjem i god tid, før vi går på pension, siger Gudmund Rask Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND

Hvis ikke de kan undvære mig, så må de komme om søndagen, eller andre gange hvor vi har gang i noget i kirken.

Gudmund Rask Pedersen, sognepræst

Han mener ikke, at de lokale i sognet går glip af noget, ved at han er flyttet.

- Hvis jeg skal være lidt fræk, så vil jeg sige, at hvis ikke de kan undvære mig, så må de komme om søndagen, eller andre gange hvor vi har gang i noget i kirken, siger han.

Nu hvor Gudmund Rask Pedersen er flyttet fra præsteboligen og længere ud på landet, har han blandt andet fået plads til en islænderhest. For ham betyder det meget, at han har fået sit eget hjem, inden han går på pension. 

I dag kan man da også komme i kontakt med sin præst på mange andre måder, såsom på mail, telefon eller Facebook. Men Præsteforeningen mener alligevel ikke, at tiden er løbet fra præsteboligen.

- Alle de her medier kan bruges og bliver også brugt rigtig meget til at komme i kontakt med præster, men jeg tror faktisk, at netop præsteboligen - og også det personlige nærvær i sognet - er med til at befordre de andre former for kontakt, siger Christen Staghøj Sinding.

I 2006 var der 1763 præsteboliger i Danmark. I 2016 var tallet faldet til 1494.

02:46

Præsteboligen er med til at understrege, at præsten er nærværende og nemt tilgængelig i lokalsamfundet, mener Præsteforeningen.

Luk video