Ingen tog kører i Østjylland
Alle fjern- og regionaltog holder stille
5. dec 2013, kl. 16:00
Mere end 30 dage gammel
Fra klokken 14 i dag og indtil fredag morgen afgår der ikke flere tog fra de østjyske stationer.
Det allersidste tog er netop kørt af sted fra Grenaa til Aarhus klokken 15.50.
Aflysningerne sker, fordi stormen Bodil forventes at ramme blandt andet Østjylland med fuld kraft i løbet af eftermiddagen.
- På baggrund af de seneste prognoser fra DMI forventes stormen Bodil at blive så kraftig, at Banedanmark af sikkerhedsmæssige årsager nu varsler lukning af togdriften for såvel fjern- og regionaltog som for den københavnske S-bane i takt med, at stormen bevæger sig fra Vest- til Østdanmark, skriver DSB på sin hjemmeside.