Ingen telefon eller computer
Kobler af fra byrådsarbejde i sommerhus
I aftenens udgave af Go' Aften Østjylland bliver der sat fokus på tre byrådskandidater fra Favrskov Kommune.
43-årige Thomas Storm stiller op for Venstre til kommunalvalget i Favrskov Kommune.
Til daglig arbejder han som regionschef i en virksomhed, som sælger produktionstape.
Han stillede for første gang op til kommunalvalget i 2001, men blev ikke valgt ind. Der skulle gå to byrådsperioder mere, inden han i 2009 fik et af sæderne i Favrskov Byråd.
De mange års kamp havde givet ham store forventninger til byrådsarbejdet. Nogle er blevet indfriet, mens andre har skuffet.
- Jeg havde store forventninger om, at vi sådan virkelig for alvor skulle samarbejde - naivt måske, men om alle ting. Det kan desværre ikke helt lade sig gøre, fortæller Thomas Storm.
Kobler af fra byrådet
For Thomas Storm og hans familie har byrådsarbejdet været en udfordring. Med fire børn og gang i huset har det handlet om planlægning:
- Som jeg opfatter det, er det positivt, men nogle gange er der også pres på.
Når han virkelig vil slappe af, besøger han svigerforældrenes sommerhus i Knebel. Her kan han i bogstaveligste forstand trække stikket ud. Her er der nemlig ingen netværksforbindelse.
- Det betyder, at når jeg er af sted, så er der i hvert fald ikke noget computerarbejde og telefonen går dårligt igennem. Det er fuldstændig at koble af, fortæller Thomas Storm.
Her er Thomas Storms vigtigste mærkesag:
- Børn og unge i centrum og de frivilliges værd.
Se mere til Thomas Storm fra Venstre i videoen øverst i artiklen.
Go' Aften Østjylland med politikere fra Favrskov Kommune bliver sendt i aften klokken 18.15 og 21.30 på TV 2 | ØSTJYLLANDs egen kanal.
Valgtema i Go' Aften Østjylland
I aftenens udsendelse kan man møde tre byrådskandidater fra
Favrskov Kommune.
Hver politiker har medbragt et par billeder, som fortæller noget om, hvem de er som person, og hvad de står for.
Go' Aften Østjyllands valg-udgave kan ses mandag til torsdag kl. 18.15 og 21.30.
Valg-udsendelser i Go' Aften Østjylland
Marianne Gade (A), Rikke Albæk Jørgensen (V), Torben Bach Sørensen (L)
Tirsdag d. 5. november – Silkeborg
Casper Mouritzen (A), Kim Bech Hansen (F), Mia Schmidt (C)
Onsdag d. 6. november – Syddjurs
Anette Q. Busk (A), Marianne Kirkegaard (V), Mads Færgemann, (I)
Torsdag d. 7. november – Skanderborg
Maria B. Bove (B) – Frands Fischer (A) – Sonny Nøbbe (O)
Mandag d. 11. november – Randers
Christian Brøns (V) – Inge-Lise Christensen (Å) – Tanja Lauenborg (A)
Tirsdag d. 12. november – Odder
Theis Rubinke Sørensen (F) – Lone Jakobi (A) – Lisbeth Bonde (V)
Onsdag d. 13. november – Favrskov
Malene Kragh Sand (A) – Laila J. Jespersen (F) – Thomas Storm (V)
Torsdag d. 14. november – Samsø
Michael Nui Kristensen (A) – Stefan Wolffbrandt (F) – Irene Danneskiold Lassen (V)