Ingen politiskole i Østjylland – Vejle vandt kampen
Den nye politiskole bliver placeret i Vejle. Dermed tabte Skanderborg kampen
Den nye vestdanske politiskole kommer til at ligge i Vejle. Dermed bliver skolen ikke placeret i Skanderborg, sådan som borgmester Jørgen Gaarde (S) eller havde håbet.
Regeringen har tirsdag meddelt, at den på baggrund af de politifaglige anbefalinger har besluttet, at den tidligere sygeplejeskole i Vejle skal huse politiskolen.
Det slog justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fast på et kort pressemøde foran Justitsministeriet tirsdag eftermiddag.
- Vi peger nu på Vejle, for der får vi mest for pengene, og det går hurtigt, sagde han.
Læs også
Den nye vestdanske politiskole skal etableres i den gamle sygeplejeskole i Vejle. Men der skal mere end bare "en støvsuger" til, før skolen står klar til at tage imod politielever, understreger ministeren.
Han pointerer flere gange, at han er ærgerlig over, at der ikke kunne findes flertal for at bygge en helt ny bygning til politiet og kalder processen "ærgerlig".
Pape: Nu skal vi videre
Spørgsmålet om placeringen af en ny politiskole i Vestdanmark har de seneste måneder udviklet sig til et politisk slagsmål blandt partierne på Christiansborg.
- Nu skal vi videre. Nu kan den her sag ikke trækkes længere, nu skal den her sag slutte, siger Søren Pape Poulsen
Læs også
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stod fast på at placere skolen i en eksisterende bygning.
I Rigspolitiet og Bygningsstyrelsens rapport fra efteråret scorede Vejle sammen med Skanderborg bedst på en række politifaglige og bygningsmæssige parametre. Holstebro kom ind på en tredjeplads.
Tidligere har også blandt andre Randers og Favrskov kommuner forsøgt at overbevise politikerne om, at politiskolen skal ligger dér.