Ingen penge til kulturhovedstad

Rådmand skuffet over finanslovsforslag

Det var en skuffet rådmand for Kultur og Borgservice i Aarhus Kommune, som ligesom resten af Danmark i går fik indsigt i regeringens finanslovsforslag.

Rådmand Marc Perera Christensen (K) havde håbet, at regeringen havde afsat midler til Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

- Det virker til, at regeringen og kulturministeren har en meget kort hukommelse. Man kan ikke beslutte, at Danmark skal have en Euro-pæisk Kulturhovedstad og samtidig lade være med at afsætte de nød-vendige penge. Det er direkte uansvarligt, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen i en pressemeddelelse.

Ifølge rådmanden har kommunen spillet med åbne kort omkring økonomien. Kommunen regner med, at staten vil bidrage med halvdelen af omkostningerne i forbindelse med kulturhovedstaden, hvilket svarer til 200 millioner kroner.

Se: Kulturby - også udenfor Aarhus

Det samme var gældende, da København var Kulturby i 1996. Her betalte staten 250 millioner kroner.

- Jer meget skuffet. Det vidner endnu engang om, at der er meget langt fra hovedstaden til Jylland ikke mindste i regeringens forståelse. Vi beder ikke om mere, end vi selv har bidraget med. Det er afgørende for projektet, at der kommer vished om økonomien, så vi kan forberede et for Danmark værdigt Kulturhovedstadsår, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen (K) i en pressemeddelelse.

Kommunen forventer, at en tredjedel af arrangementerne, som vedrører Europæisk Kulturhovedstad vil blive afviklet i årene op til 2017.

En analyse foretaget af COWI viser, at kulturhovedstadsinvesteringen vil skabe cirka 2200 jobs i hele Region Midtjylland.