Ingen penge til bombemand

Vestre Landsret har netop stadsfæstet, at en 44-årig fængslet mand ikke får sin formue frigivet.

Den 44-årige Claus Bye Jensen får ikke frigivet den formue, som politiet fandt under ransagning i den 44-åriges hjem i Hasselager.

Det har Vestre Landsret netop besluttet.

Claus Bye Jensen blev i 2001 dømt for at have forsøgt at dræbe sin tidligere kollega, med en bilbombe på Hotel Atlantic i Århus. Han afsoner lige nu en dom på ni års fængsel for bombe-sagen.

Landsretten har stadfæstet byrettens konfiskation af godt 400.000 kroner, som efter retternes mening stammer fra Claus Bye Jensens aktiviteter som narkobagmand.

Under en ransagning i den 44-åriges ejendom, fandt politiet 369.000 danske kroner og 11.000 D-Mark gravet.

Da han ikke kunne give nogen troværdig forklaring på de mange penge, mente retten, at de stammede fra narkokriminalitet i 1998, og konfiskerede derfor pengene.