- Ingen opbakning fra Brian
Eksklusivt interview med fyret AGF-cheftræner
Forholdet mellem den fyrede AGF-cheftræner, Peter Sørensen, og klubbens sportschef, Brian Steen Nielsen, har tilsyneladende været alt andet end hjertevarmt.
I torsdagens ekstraudgave af TV 2 | ØSTJYLLANDs fodboldmagasin, Fodbold med Horup, fortæller Peter Sørensen, at han kun ganske kortvarigt har talt med Brian Steen Nielsen efter fyringen sent i aftes.
- Jeg har ikke talt så meget med ham. Han har fortalt, at han var ked af, at det gik sådan her, fortæller den nu forhenværende AGF-træner.
Se: Sportschef: Jeg er skuffet
Ifølge Peter Sørensen har forholdet mellem ham og Brian Steen Nielsen været præget af de svingende sportslige resultater indenfor kridtstregerne.
På intet tidspunkt i forløbet har den fyrede træner følt, at han havde opbakning fra sportschefen
- Næh, det har jeg ikke. Brian har vel også været presset af sammenhængen og været ked af, at vi ikke har kunnet præstere bedre.
Kunne du have ønsket dig en større opbakning?
- Tjah. Det kunne jeg nok godt.
Se en bid af interviewet med Peter Sørensen i videoen øverst på siden.
Se desuden hele interviewet med den fyrede træner i Fodbold med Horup her.