Ingen mobildækning: Anker måtte kravle for at få hjælp

Anker Mejnertz blev sparket af en hest, men mobilen havde intet signal, så han måtte kravle flere hundrede meter

02:35

I landsbyen Javngyde nordvest for Skanderborg har man ikke problemer med telefoner, der bimler og bamler. 

Mobildækningen er ekstremt dårlig, nærmest ikke eksisterende, og det fik konsekvenser for pensionisten Anker Mejnertz, da han blev sparket ned af en hest.

- Jeg måtte kravle hjem. Der var dog kun et par hundrede meter, men alligevel. Det er da utrygt, at når man har sin telefon med, at så kan man alligevel ikke kan ringe efter hjælp, fortæller Anker Mejnertz til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er da utrygt, at når man har sin telefon med, at så kan man alligevel ikke kan ringe efter hjælp.

Anker Mejnertz

Efter uheldet tilbragte han nogen tid på hospitalet, inden han atter vendte hjem til sin gård i Javngyde.

Men første nat efter hjemkomsten, vågnede han op meget utilpas og med uregelmæssig hjerterytme.

En ambulance blev tilkaldt. 

- De satte alt udstyr på, og så tog de deres telefon, som hørte til udstyret og ringede op til Skejby. Det fik de ikke meget ud af. Der var ingen forbindelse, og det chokerede dem meget, forklarer Anker Mejnertz.

00:45

VIDEO: Se kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, Frederik Gammelgaard, udtale sig om sagen her.

Luk video

Ambulanceredderne blev nødt til at flytte både udstyr og Anker Mejnertz ind i ambulancen, og så kører til den nærmeste bakke for at få kontakt til lægerne med den rette ekspertise.

- Jeg synes, at hvis man indretter samfundet på, at der skal være mobilforbindelse, fx med telemedicin, så bør det offentlige også sørge for at der er mobilforbindelse alle steder, siger Anker Mejnertz. 

Læge kører ud af byen for at bruge telefonen

Også hos praktiserende læge Pia Nørgaard er mobildækningen et problem. Derfor har hun for nylig investeret i en fastnettelefon.

- Nu har jeg i hvert fald lige skulle ud og købe en ny telefon for nylig, fordi den gamle var i stykker, og det var faktisk slet ikke nemt at finde en fastnettelefon, siger Pia Nørgaard.

Pia Nørgaard kører også rundt som vagtlæge. Når hun skal bruge mobilen, kører hun ud af byen til et sted, hvor hun ved, at der er dækning.

- Når vi kører ned af bakken her og møder byskiltet, hvor der står Javngyde, så er der ikke længere nogen forbindelse, siger Pia Nørgaard. 

Pia Nørgaard bliver nødt til at forlade Javngyde, når hun skal have mobildækning.

Hun skal bruge mobildækningen til mobilens computerudstyr, hvor hun blandt andet har adgang til vigtige oplysninger om patienternes medicin.

- Jeg synes i bund og grund nok bare, at det er lidt oldnordisk eller molboagtigt, at man har sådan et irritationsmoment, når der nu lige så godt kunne være dækning, siger Pia Nørgaard.

Øverst i artiklen kan du se hele indslaget fra Javngyde

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, udtaler sig herunder om sagen:

03:01 Luk video