Ingen mistænkte i sag om stenkast

Trods dusør har politiet i Odense ikke opklaret sag en om 17-årig silkeborgenser, der måtte på hospitalet efter stenkast fra gangbro.

En ung mand fra Silkeborg kom slemt til skade, da en ukendt gerningsmand kastede en sten ned på den bil, han opholdt sig i, fra en gangbro over motorvejen ved Odense.

Sagen har vagt stor opmærksomhed. Fyns Politi har udlovet en dusør på 5000 kroner i sagen, mens Johnny Heinmann, der er direktør i Analysegruppen i Silkeborg lover 10.000 kroner til den person, der kan komme med et opklarende tip i sagen.

Men ifølge Midtjyllands Avis har udsigten til en dusør altså ikke fået afgørende oplysninger på banen i sagen.