Ingen medaljer til Odder-roer
Letvægtsdobbeltsculleren med Juliane Elander Rasmussen blev sejlet agterud i OL-semifinale.
19. aug 2004, kl. 13:07
Mere end 30 dage gammel
Odder-roeren Juliane Elander Rasmussen er færdig ved OL.
Juliane Elander Rasmussen skulle sammen med makkeren Johanne Daugaard Thomsen fra Holstebro forsøge at kvalificere sig til finalen i letvægts- dobbeltsculler. Det jyske par kunne dog ikke stå distancen og var allerede efter 500 meter håbløst sat af i forhold til de fire hurtigste både.
Da Juliane Elander Rasmussen og Johanne Daugaard Thomsen kom i mål, var de 8,08 sekunder efter vinderne fra Australien og godt seks sekunder fra den finalegivende tredjeplads, som Kina snuppede. Nu venter i stedet B-finalen.