Ingen kommentar fra Ryanair

Ryanair afviser at kommentere lufthavnsskatter

Lavprisselskabet Ryanair opkræver otte mio. kr. mere i lufthavnsafgift, end det betaler til lufthavnene i Århus og Esbjerg. Selskabet vil ikke kommentere sagen.

Rejsende, der flyver med Ryanair fra Århus Lufthavn, har betalt 74 kr. i såkaldt lufthavnsafgift, men Ryanair får cirka 50 procent i rabat. Med omkring 100.000 passagerer om året giver det en gevinst til Ryanair kamufleret som lufthavnsafgift på cirka 3,7 millioner kroner om året.

Hos forbrugerombudsmanden i København konstaterer fuldmægtig Katrine de Neergaard, at Ryanair overtræder markedsføringsloven.

- Hvis man giver en oplysning på sin hjemmeside eller i sin markedsføring, så skal den være korrekt. Hvis Ryanair giver en oplysning, som ikke er korrekt, så er det i strid med markedsføringsloven, siger Katrine de Neergaard.

Ryanair vil hverken be- eller afkræfte tallene og afviser at svare på, om det er fair at puste skatterne op overfor kunderne og tjene penge på dem